Nyheder

Battlefield 2042 har fundet defibrillatoren frem

Af Sofus Halkjær Wiisbye
19 oktober, 2023

Skal vi tilbage til fremtiden med Marty Mc… battlefield 2042!?

Battlefield 2042 har, i weekenden 13-15 okt. 23, haft en massiv influx af nye og gamle spillere der aktivt har søgt at tilintetgøre hinanden på slagmarken “Redacted”, det helt nye map i den nye sæson 6: “Dark Creations”. Den gamle rekord på 105.000 samtidige spiller står stadig, men mandag var denne rekord tæt på at blive slået med 104.000 samtidige spillere.

Battlefield 2042’s spillerbase kan potentielt være ved at komme sig. Præcis hvorfor kan være svært at sige, men det må unægteligt have noget at gøre med den hellige treenighed: Et kæmpe udsalg, en weekend med gratis adgang til spillet, og udgivelsen af den nye sæson, “Dark Creations”. Tidligere weekender med gratis adgang har ikke rykket ved spiller antallet i nogen imponerende grad, så hvor vigtig en katalysator dette har været, er uvist.

Battlefield 2042 er ikke på mirakuløs vis blevet det perfekte spil, hvilket den højlydte majoritet (læs: minoritet) også ivrigt påpeger. Dog er mængden af opdateringer og forbedringer kulmineret i en genoplivning af en anden verden.

Det stigende antal spillere blev hurtigt påpeget på reddit af blandt andet brugeren “NAABgamer02”.


The sale of 2042 has increased a lot of players Lmao…
byu/NAABgamer02 inBattlefield


Selvom den gratis weekend er ovre, er antallet af spillere ikke faldet drastisk, men ligger inden for de sidste 24 timer stadig på ret imponerende 96.000 samtidige spillere. Disse tal bliver hentet direkte fra Steams egen database, hvor interesseret kan følge med i udviklingen af Battlefield 2042’s spillerbase.

Det forbliver et mysterie hvorvidt denne opblomstring vil være startskuddet for et sundt multiplayer spil eller ej, men det vil tiden, og Arkaden.dk, vise.

Sofus Halkjær Wiisbye – Skribent & Anmelder


Tidligere professionel dykker med kandidatgrader i marinebiologi og bioinformatik. Fantasy/Sci-fi entusiast, der elsker især bogserien The Malazan Book of the Fallen, soulsborne-spil, og Monster Hunter-spillene. Et godt indiespil som Hollow Knight har også vundet mit hjerte. Kendt som Raid/Dungeon Sherpa i Destiny 2.





© Copyright - arkaden.dk