Sæson 2 var et højdepunkt for Diablo IV. Det bød på forfriskende gameplay, masser af indhold og efterspurgte opdateringer.
Vampyr temaet spillede lige ind i Diablo IV‘s stemning, og virkede som en naturlig forlængelse af universet. Det viste hvordan sæsoner i Diablo IV har mere indhold og mere historie end i tidligere spil. Samtidig viste det også, hvordan det kunne holde spillet friskt, indtil de længe ventede udvidelser.

Nu er en ny sæson sat i gang, og det må virkelig være hårdt at bo i Sanctuary. Hver tredje måned kommer der en ny overnaturlig katastrofe, som truer med at tage livet af dig. Ironisk nok lyder det som min opfattelse af de seneste par år i virkeligheden…

En mekanisk Diablo-Pal og gode tiltag

I sæson 3 har man fået en mekanisk følger som kan slå fra sig. Foto: Morten Vilstrup Pedersen/Diablo IV Xbox Series X

Sæson 3 byder på en ny stor trussel i form af Malphas. En stor styg dæmon, som vil ødelægge Sanctuary med hans hær af konstruerede monstre. Malphas har fået adgang til dybe og mørke hemmeligheder. Hemmeligheder, som tidligere har været under beskyttelse af ingen ringere end Zoltun Kulle. Dette medfører, at man skal finde frem til Malphas og dermed igennem sæsonens store omdrejningspunkt: De farefyldte Vaults.

Vaults fungerer basalt set som Dungeons, hvor man skal gennemføre nogle opgaver før man kommer til en sidste boss/område. Krøllen på halen er, at der er fælder overalt. Jo flere fælder du går i, jo dårligere loot kan du potentielt få til sidst. Det bringer et helt nyt aspekt til Diablo IV.

Den anden store del af denne sæson er at man får adgang til en lille robothjælper. Den følger dig som et lille kæledyr, forskellen er bare at dette kæledyr kan skyde med ild, helbrede dig eller på anden vis hjælpe dig i kamp. Ved at gennemføre Vaults finder man stille og roligt opgraderinger til en selv og ens lille hjælper.

Udover disse tilføjelser, som hænger sammen med sæsonens overordnede tema, er der også masser af andet nyt som yderligere forbedrer kampen mod dæmonerne.

Nogle af de mest vigtigste er blandt andet:
– Nye Uniques
– Helltides er nu kontinuerlige. De varer 55 minutter og har 5 minutters pause indtil den næste starter.
– Living Steel og Mystery kister er nu markeret med orange på kortet.
– Nedtællinger til Events kan nu ses på ens kort.

Sæson 3 Battlepass. Foto: Morten Vilstrup Pedersen/Diablo IV Xbox Series X

Djævlen ligger i detaljerne

En vigtig ændring i forhold til tidligere sæsoner, er at historien ikke længere bliver holdt tilbage af, hvor langt du er kommet i dine sæson-udfordringer. I de tidligere sæsoner skulle man udføre X antal opgaver for at åbne op for næste niveaus opgaver og mere historie. I sæson 3 kan man stille og roligt fokusere på historien først, indtil man når til et punkt, hvor man skal bruge nogle items, som kun kan fås igennem de såkaldte Vaults.

Det gav en forfærdelig ujævn fornemmelse, når man hele tiden skulle ud og lave andet end historie. På den anden side er det så nemmere at se, hvor lidt historie der egentlig er nu. For hver sæson bliver Diablo IV bedre, men jeg vil stadig sige, at det først nu er ved at være på det stadie, som det burde have været på ved udgivelse. Det er først nu, at ens progression ikke føles som et kæmpe arbejde, det er først nu, at den rigtige mængde guld og udstyr dropper og det er måske liiiiiige en tand for sent.

Metaltræthed

Det lyder alt sammen rigtig godt, men desværre, som de intetsigende “nye” monstre, udviser sæson 3 en underlig slags metaltræthed. Som tidligere nævnt så er de nye Vaults denne sæsons store trækplaster. De startede som en interessant ny tilgang til Diablo. Noget som udfordrede dig til at tænke ud af boksen, men er hurtigt blevet udvandet. Der gik meget få dage fra sæson 3 udkom, til at der blev udgivet en ny patch, som ændrede Vaults ret drastisk.

Ideen bag Vaults er, at man “køber” wards i starten og disse wards skal bruges til at åbne kister i det allersidste rum. Hvis man bliver ramt af en fælde, bliver der trukket én fra det samlede antal wards. Hvis alt går galt, kan man derfor risikere ikke at kunne åben de gyldne kister for enden. Afhængigt af hvilken Tier man spiller på, ændres der på hvor mange wards, man skal bruge.

Når man ser traileren og hører hvordan det fungerer, lyder det egentlig som en fantastisk måde at vende Diablo lidt på hovedet. Nu skal du faktisk tænke over, hvordan du positionerer dig. Det nytter ikke noget at fare frem og banke alt synder sammen, fordi du nu skal holde øje med spyd i gulvet, roterende flammekastere og dartpile der kommer ud af pedistaler.
Især det allersidste rum havde mulighed for at være rigtig intenst. For ikke nok med at det er dækket med fælder, så er du også lukket inde med et hav af fjender.

Problemet er bare, at det er aaaaaaalt for nemt at undgå fælderne. Man kan, hvis man vil, parkere sig selv i et hjørne uden fælder og lade de blodtørstige dæmoner komme til en selv eller se dem dø langsomt i fælderne. Jovist, jo højere sværhedsgraden er, jo sværere bliver det at stå stille, men det er kun på grund af monstrenes stigende skade og intet andet. Og dette er vel at mærke EFTER den første patch næsten overflødiggjorde selve fælderne og brugen af wards. De første par Vaults jeg nåede at prøve var det ikke muligt at købe særlig mange wards og man enten fejlede eller var nødt til at snyde ved at finde det sidste rum og derefter løbe tilbage og købe wards.

Udvalget af fælder er også ufatteligt begrænset (de gør i øvrigt heller ikke meget skade) og selvom der er en håndfuld forskellige Vaults, så føles de alle sammen ens og er lige kedelige at se på. Når man har set en mørk og dyster kælder med fælder, har man set dem alle. Jeg får mere nydelse ud af at pumpe vand ud af min egen kælder for 28. gang efter endnu en regnbyge.

Et Vault run i Diablo IV. Foto: Morten Vilstrup Pedersen/Diablo IV Xbox Series X

Konklusion

Når solen går ned over endnu en blodindsmurt og nådesløs dag i Sanctuary, må man desværre erfare, at sæson 3 ender med at gøre mere skade end gavn. Hvad skal man føle, når sæsonens hovedformål pludselig bliver ligegyldigt? Det føles som om hele ideen til sæson 3 enten ikke blev gjort færdig eller testet ordenligt. Det kunne have tvunget folk til at tænke sig om, inden de blot rendte ned gennem de grå og triste gange, men nej. Det blev hurtigt ændret tilbage til grind.

Måske det er for højpandet at forvente høj kvalitet til noget, der skal presses ud hver tredje måned. Jeg kan bare ikke se gennem fingre med noget, der på den ene side slet ikke passer ind i Diablo IV og på den anden side kunne have været fedt. Sæson 3 står også i kontrast til sæson 2. Hvor man i sæson 2 opgraderede sine egne færdigheder, opgraderer man nu sin robot. Det fjerner en eller anden form for magt fra ens egen karakter.

Det føles mærkelig at sige, der mangler indhold i et spil, der udgiver sæsoner med nyt indhold med fast interval. Måske det bare er det rigtige indhold der mangler? Det kan sagtens være, jeg har stirret mig blind på alle de seje ting, man kunne finde i Diablo II, men lige nu er alle de seje ting i Diablo IV i endgame, og hvis vejen dertil er tung og kedelig, så når man aldrig dertil. Jeg vil klart anbefale, at man springer sæson 3 over.

Udvikler/Udgiver: Blizzard Entertainment / Blizzard Entertainment

Genre: Action RPG, Hack and slash, Co-op

Platform: Playstation, Xbox (Anmeldt på) & PC

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder

Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.

Anmeldelse

Diablo IV: Sæson 3-anmeldelse – Dæmonisk metaltræthed