Film og serier

Dune: Part II tjener mere på en uge, end Part I gjorde på et helt år

Paul og Chani deler et intimt øjeblik.

Foto: © 2023 WBEI

Af Christopher Krøyer
10 marts, 2024

Hvad kan det betyde for fremtiden for Villeneuves franchise?

Ifølge medierne Deadline og Screenrant har Dune: Part II tjent mere i sin første uge siden premieren, end Dune: Part I gjorde i hele 2021. Dune: Part II er den hæsblæsende afslutning på Denis Villeneuves kritikerroste sci-fi-duologi om hertugsønnen Paul Atreides kamp mod det modbydelige Harkonnen-regime på planeten Arrakis.

Screenrant skriver:

After earning $6.4 million on Thursday, March 7, the sequel’s domestic total reached $111 million, while the first movie earned $108.9 million domestically during its full theatrical run. Due to how much the film has already made, its final total will inevitably be much larger than the first part, which was contending with both the pandemic and WB’s day-and-date streaming release strategy at the time.

Dune: Part II har altså allerede indtjent 2,1 millioner dollars mere, end hvad Dune: Part I kunne bringe ind på dens samlede biografturné. Mon ikke Part: II ender med at tjene endnu mere her fra?

Ifølge Screenrant kan den overvældende succes skyldes mange ting, heriblandt at det ganske enkelt er en fremragende film, men også at den udkommer på et tidspunkt, hvor konkurrencen mellem den og lignende film er lav. IGN spekulerer herudover på, at det kan skyldes, at publikum er trætte af det, de oplever som samlebåndsfilm, såsom Disneys og Sonys Marvel-film.

Bogen, som filmene baseres på, er blot den første i en længere bogserie. Modsat bogen, så lægger filmen op til en efterfølger, da flere af filmens handlingstråde lader til at forblive uforløste – eller i det mindste efterlader rum til en efterfølger – på en måde, som bogens ikke gør. Her på redaktionen håber vi meget på en Part III, da sagaen ikke bliver mindre vild med hver efterfølger – tværtimod.

Læs mere om, hvad du kan forvente af en efterfølger her.

Betacritic anmelder Dune: Part II

Se eller lyt til Jacob Ege Hinchelys og Rikke Collins anmeldelse af den vilde efterfølger til Dune: part I i Arkadens nye podcast Betacritic – her:





© Copyright - arkaden.dk