Anmeldelse

Eastward: Octopia-anmeldelse – Kærlighed ved første genreskift

Foto: Pixpil

Mest læste

Af Emil Øgaard
10 februar, 2024

Modigt genreskift

I slutningen af 2023 udgav vi en artikel, hvori vi skribenter havde en top 5 over spil, vi så frem til i 2024. Sammen med spil som Snufkin: Melody of Moominvalley, Plucky Squire og Hollow Knight: Silksong, havde Eastward: Octopia også fundet plads på min liste.

I 2021 udkom hovedspillet, Eastward, som var én af mine favoritter det år. Soundtracket er stadig på min top 3 over bedste spilsoundtracks nogensinde. Spillet er en god blanding af Earthbound og de gamle Zelda-spil og fortæller historien om John og Sam, der sammen skal på eventyr og ultimativt redde verden. Spillet er fyldt med charme, quirkyness og et fantastisk chiptune-soundtrack.

Eastward: Octopia er DLC’en, der byder på et genreskift fra et adventure-RPG til et farming sim. Kan det skifte bære frugt?

To verdener, samme charme

Eastward: Octopia foregår i et parallelunivers i forhold til hovedspillet. Det kræver derfor ikke, at man har spillet hovedspillet inden, selvom gensynsglæden med forskellige karakterer kun bliver større af det.

Den stumme, beskæggede John og hans adoptivdatter, Sam, der besidder mystiske evner, er igen tilbage som spillets hovedkarakterer. De har netop overtaget en forladt gård nær den faldefærdig legepark, Octopia. Hvad der er nogens affald er andres guld.

Jeg kan godt lide denne tilgang til et farming sim, hvor man normalt flytter ind i et allerede etableret samfund. I Octopia har du til opgave selv at skulle stable det på benene, ligesom man kender det fra Animal Crossing. Dog er forskellen, at historien her er mere lineær ift. hvilke karakterer, der flytter ind.

Efterhånden som flere og flere flytter til byen, udvider du også dine muligheder for interaktion. Fx kan du invitere købmanden, Willam, og hans drenge til aftensmad, så du kan få rabat i deres butik dagen efter.

Det har stadig samme charme, der var ved hovedspillet, hvor karaktererne kommer ud over skærmkanten via meget karikerede samtaler. Dette kommer særligt til udtryk, når de forskellige NPC’er interagerer med hinanden på kryds og tværs.

Én dag kan robot-drengen Daniel snakke med ingeniøren Alva om ikke at føle sig god nok, og den anden dag kan han stå og fortælle facts om Helicows til sin bror, som også hedder Daniel.

Historien overraskede mig faktisk på mange forskellige måder, ligesom hovedspillet gjorde. Det er mere lineært end andre farming sims, men det er et dejligt frisk pust.

John pløjer jorden og Sam stikker frøene i. Foto: Pixpil

Luget godt og grundigt ud

I farming sims er der en ofte en tendens til, at de ligner hinanden. Der findes et hav i genren, men kun har fået kultstatus såsom Stardew Valley, Story of Season (det tidligere Harvest Moon), Coral Island og Rune Factory. Fælles for disse spil er, at de bygger på mange af de samme systemer med Harvest Moon og Animal Crossing som inspirationskilderne.

I Eastward: Octopia vender det rundt på mange af de kedelige systemer, og tilføjer noget nyt. Fx er ens vandkande magisk, hvilket sparer dig for hele tiden at fylde nyt vand i. Og mange af de power-ups, man kan få, kan fx få ens afgrøder til at modne på én dag, gøre John stærkere, så han kan hakke træer ned med ét slag og opgradere robotten, der bomber løs i en mine.

Det hele føles planlagt til at give dig en kondenseret farming sim-oplevelse. Jeg nåede til end credits efter omkring 13 timers gameplay. Hvis man gerne vil have 100% tager det omkring 20 timer. I Stardew Valley er man knap nået til efterår efter 20 timer.

Eastward: Octopia indfanger essensen af, hvad der gør farming sims godt, og skærer det ind til benet. Dog hopper det også i de fælder, man også finder i andre spil i genren. Hurtigt når man til et punkt, hvor man har så meget salt, som møntfoden i dette spil, at man har købt rub og stud og ikke kan opgradere sig mere. Derfra er det bare at vente på de rette personer kommer til byen.

Og man skal vente ret længe. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg bare stod op for at vande mine planter for at hoppe i seng igen og progressere en dag fremad. Det blev ret stenet de sidste par timer, indtil nye karakter trådte til og kom med lidt spænding igen.

Derfor er det ikke et perfekt farming sim, men som en udvidelse til et fremragende spil, og til omkring 40 kr., så er det alle pengene værd.

Daniel lærer stadig at snakke til kunder. Foto: Pixpil

Fremtiden for Eastward

Jeg håber inderligt, at Eastward får en efterfølger på et tidspunkt. Det har potentialet til at bygge et lille indie-franchise op. Om det er det, som udviklerne, Pixpil, har i tanker, må kun guderne vide. Men jeg krydser mine 32-bit fingre for, at det gør.

Den nye musik, der er blevet komponeret fastholder det tårnhøje niveau, der også var i det oprindelige spil. Komponisten, Joel Corelitz, har efterfølgende fået en stor karriere ved at komponere musik for kæmpe spilfranchises som Death Stranding og Halo: Infinite.

De varme farver og lysdesignet i den charmerende 32-bit artstyle er det, giver mig lyst til at gå på opdagelse og vende tilbage til dette univers. Det er et af de allerflotteste retro-art spil derude. Og blandet med et soundtrack, der bakker op om den nostaligiske, retrofølelse, så er det på mange måder et kærlighedsbrev til en generation af 90’er-spil

At de nu har valgt at gå farming sim-vejen var det som Eastward-communitiet ville have. Pixpil leverer et stærkt produkt til en nærmest uhørt billig pris. 40 kroner for knap 13 timers underholdning er absurd i spilverden. Men det indikerer også, at det i ligeså høj grad er et kærlighedsbrev til fansene af spillet. Og det takker og bukker vi for.

Jeg fik inviteret til en herlig middag. Foto: Pixpil

Konklusion

Eastward: Octopia er en DLC, hvor der bliver eksperimenteret med et genreskift, der lykkes utroligt godt. Ikke nok med, at det bringer nyt liv til Eastward som spil, så bringer det også et nyt tag på farming sim-genren.

John og Sam får endnu engang fint selskab af forskellige sidekarakterer fra hovedspillet, og hvor de nye ansigter er ligeså charmerende som alle de andre.

Med en 32-bit artstyle og chiptune-musik føler man sig hjemme i det nye liv som farmer. Selvom Eastward: Octopia også hopper i de samme fælder som de bedste farming sims, så bærer det stadig præg af en kærlighed til karaktererne og universet.

En masse nye mechanics og nye storylines er med til at sætte et fint punktum for det første Eastward-spil. Om der på et tidspunkt kommer en 2’er, kan vi kun krydse fingre for.

Jeg vil anbefale alle nostalgikere for de gamle Earthbound og Zelda-spil at prøve Eastward. Hvis man kan lide universet og stemningen, er DLC’ens mere end 13 timers indhold for 40 kroner et ret så stærkt tilbud.

Oprindeligt anmeldte jeg hovedspillet på min Nintendo Switch, men har i denne ombæring prøvet på PC. Selvom oplevelsen er mere smooth på PC, er Eastward et perfekt Switch-spil på farten.

Udvikler/Udgiver: Pixpil / Chucklefish

Genre: Farming Sim

Platform: PC (anmeldt på), Nintendo Switch

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Efter næste opdatering skifter Dead Cells’ udvikler fokus
Motion Twin
Football Manager 2024 slår seriens største rekord