Anmeldelse

SteamWorld Build-anmeldelse – En rejse under jorden der mangler dybde

Mest læste

Af Kasper Pedersen
2 februar, 2024

Da jeg første gang hørte om Steamworld Build, må jeg indrømme,jeg var overrasket over at det overhovedet var en franchise, da jeg aldrig før havde hørt om Steamworld. Set i bakspejlet må jeg da også konkludere, at jeg i ny og næ var faldet over andre Steamworld-titler under anbefalinger eller ‘steam sales’, men aldrig givet det mere end et forbipasserende blik, da det ikke virkede som noget for mig.

Da jeg så bagefter så traileren til Steamworld Build, blev jeg med det samme sparket tilbage i tiden til nostalgiske minder omkring Dungeon Keeper. Udviklerne har da også selv indrømmet, at de har draget inspiration fra det førnævnte samt fra ‘city-builder’ spillet Anno, og forsøgt at skabe en titel, der smelter de to spiltyper sammen. Jeg har aldrig selv spillet Anno, men hørt gode ting, så lige fra starten af var jeg meget interesseret i Steamworld Build. Desværre blev min interesse kortvarig.

Overfladisk narrativ

Der er her prøvet at blande to meget forskellige spil sammen, som egentligt starter med en nydelig, og forholdsvis interessant introduktion. Men på trods af det, så går der ikke lang tid, før det desværre bliver åbenlyst at blandingen er noget tynd, og mangler dybde for at være en succes.

Spillet starter op med at vise en kort cinematic omkring nogle robotter i et “western” lignende univers, som prøver at flygte fra deres døende planet. Det vil de gøre ved at bygge en raket og rejse ud i rummet. De nødvendige ressourcer til at bygge raketten er under planetens overflade, og skal blot graves frem fra en mine. Der er ikke meget ved den her åbning, det er blot en hurtig forklaring omkring hvad målet er, hvorfor de gør det, og hvad din opgave er. 

Kort tid efter bliver du hurtigt introduceret til karaktererne i historien. De har desværre ikke rigtigt nogen vigtig rolle i spillet, de er der mest af alt mere som kommentatorer, og fungere mere som introduktion til spillets systemer end noget andet. Tog du dem ud og erstattede dem med tekstbokser, der beskrev lignende elementer, mistede du intet. Hvis de var i de andre spil, så kender jeg dem desværre ikke, men her tjener de ikke rigtigt et formål andet end ligegyldigt fyld.

Der kommer små interaktioner som denne hver gang du laver fremskridt. Foto: Mark/SteamWorld Build

Undervældende kompleksitet

Du går stille og roligt i gang med at bygge en by ud fra dit startpunkt, en togstation, med direktion omkring hvad du skal bygge til at starte med. Efter noget tid får du bare nogle mål, du skal opnå for at kunne komme videre, og så er det op til dig hvordan du vil gøre det. Jo længere i spillet du kommer, jo flere bygninger får du adgang til, som er baseret på fire forskellige sociale klasser – Eller i hvert fald tre, jeg er ikke så sikker på den fjerde. Du har arbejderklassen, som bare hedder ‘Workers’. Så er der middelklassen, symboliseret af ‘Engineers’, og så har du overklassen som hedder ‘Aristobots’. Der hvor den taber mig lidt, er med den fjerde klasse, “videnskabsmænd”. Men i spillet er det mere forklaret, som at de er nødvendige for at samle raketten og lave brændstoffet til den, og er derfor betragtet som de mest vigtige og derfor højest stående. 

De forskellige klasser har hvert deres krav, om speciale bygninger, og for hvert krav opfyldt vil hver bolig give mulighed for flere indbyggere. F.eks så kræver ‘workers’ kaktusvand, men ‘engineers’ kræver rent drikkevand. Dette får spillet til at se ud som om, at det kunne blive indviklet senere hen, men det er egentlig meget simpelt, når man begynder at forstå hvordan kravene bliver opfyldt. Specielt taget i betragtning hvis du bygger noget forkert, så kan du altid flytte på dine bygninger uden omkostninger. Det gør desværre også det at spillet ikke rigtigt bliver udfordrende, hvad angår byplanlægning.

Efter du får adgang til “Engineers”, får du også adgang til minen, og det er her, at min entusiasme desværre faldt kraftigt. Det er lidt selvforskyldt, da jeg ikke burde have håbet på “Dungeon keeper, men med mere”. Men selv efter at have overkommet den skuffelse, så er der bare ikke meget at lave i minen. 

Minen kommer i flere lag og som du udvider minen, så skal du bygge støttepæle, for at der ikke sker nogle kollapser. Støttepæle som spillet for resten advarer dig om hvornår, og hvor du skal bygge. Selv hvis du ikke får bygget støttepælene, så kan dine minearbejdere hurtigt fjerne stenene, som er faldet ned uden særligt negative konsekvenser. Dybere bliver spillet i minen desværre aldrig. Selv senere når der kommer fjender, så kan du stort set automatisere problemet væk. Du har nemt ved at se hvor fjenderne kommer fra, og du har god tid til at planlægge rundt om dem. Så hvis man bygger turrets og et par vagtområder, så kan du ignorere stort set alle fjender. Selv senere når der kommer store bølger af fjender, så bliver du advaret om det mange minutter på forhånd, og de kommer altid det samme sted fra.

Et par flammekaster tårne og et par kanoner. Så er du næsten komplet dækket for alle farer. Foto: Mark/SteamWorld Build

Et ressourcemæssigt spild

Der er også et forhandlings-system i spillet, i form af et tog som ankommer hvert 5. minut, og gør det muligt at bytte til manglende ressourcer. Men jeg synes ikke rigtigt, systemet er særligt veludviklet eller gennemtænkt. Forskellen mellem hvornår du får ressourcer normalt, og hvor ofte toget ankommer, er noget voldsomt. Din normale indkomst er ca. hvert 10. sekund. Hvad angår skattepenge af dine beboere, og hastigheden på hvor hurtigt du får ressourcer i minen, er bestemt af afstanden fra ressourcen og din elevator. Der er mange måder at øge den hastighed på. Produktionsfabrikkerne leverer på forskellige tidspunkter, baseret på et par faktorer, men sjældent længere tid end 30 sekunder og ofte kortere tid end det. Du har en indkomst/udgift interface, men hvis du sætter en handel op igennem toget, så har det ingen indflydelse på interfacet, og det kan give dig en forvrænget ide, om hvordan din nuværende situation er.

Udseendemæssigt så er det et simpelt men pænt spil, hvor det er lykkedes relativt godt at holde en charmerende stil hele vejen igennem. Mange af bygningerne er dog ret kedelige at kigge på, specielt boligerne, med nogle enkelte ‘standouts’ som kasinoet, der ligner en kæmpe enarmet tyveknægt.

Og her kan jeg så egentlig følge fint op med et punkt omkring historien i spillet. Den er begrænset og egentlig eksisterer mere som en fodnote end noget andet. Igen er der mest af alt snak her omkring, at holde det så simpelt som muligt. Der er ingen overraskelser, eller i hvert fald ikke noget jeg håber der ville overraske nogen. Det er fint nok, der er ikke et stort behov for historie, som sagt er det mere en ‘tutorial’, eller en forklaring på hvad og hvorfor man egentlig laver, hvad man gør.

På trods af tidligere kommentarer så er det egentlig lykkedes dem rimelig fornuftigt at kombinere spilstilene sammen, men det bliver hurtigt ensformigt og løber tør for udfordringer. De største udfordringer for mig var tidligt dårlig planlægning. Men efter at jeg fandt ud af at det intet kostede at flytte bygninger rundt, så stoppede det med at være et problem. Det eneste andet tilbage for mig var tålmodigheden for at vente på ressourcerne nødvendige til at fortsætte med at spille. Ofte endte jeg med at skulle vente flere minutter på at kunne lave fremskridt med mine mineskakt udvidelser, eller ikke kunne lave de store tilføjelser i byen, da jeg manglede de nødvendige penge eller andre krav.

Nogle af disse ting kunne 100% være forbedret med en bedre byplanlægning fra min side af, men på grund af den lidt skuffende indkomst/udgift interface, så var det ikke altid lige til at se, hvor mine problemer lå, og hvordan man skulle fikse dem.

Det kan være svært at finde en bestemt bygning, du vil flytte på, hvis du ikke lige kan huske dens udseende. Foto: Mark/ SteamWorld Build

Konklusion

Som det sikkert er åbenlyst, så er det ikke et spil for mig. Men der er sikkert mange, som godt kan lide en mere afslappet spillestil, hvor man kan kører lidt i sit eget tempo, og hvor der ingen risiko er for at skulle starte forfra. Personligt ville jeg ønske, at der var lidt større udfordringer i spillet mellem de to “områder” i form af overfladen og undergrunden. Måske hvis du ikke vedligeholdt minen, kunne byen ovenover risikere synkehuller, eller hvis man mistede kontrollen over minen, så ville monstrene i undergrunden kunne komme til overfladen. For mig er spillet bare ikke særligt sjovt, eller særligt interessant i længden.

Jeg kan se skyggen af et godt spil her, måske ikke et fantastisk spil, men i hvert fald et som folk kunne vende tilbage til i fremtiden. I stedet for endte det med at være et middelmådigt spil, der vil blive glemt om en måned.

Udvikler/Udgiver: The Station/Thunderful Group

Genre: Strategi- og simulations-spil

Platform: PC, PS4/5, Nintendo Switch (anmeldt på) og Xbox One/Series

Om skribenten:

Mark Just – Gæsteanmelder


Mark er til dagligt industrioperatør i produktionen af tæpper men hans fritid er fyldt med “nørdede” aktiviteter. Efter endelig at have brudt forbandelsen kastet på ham for over 10 år siden der tvang ham til udelukkende at spille “competitve mulitplayer” spil så som LoL, Overwatch, Apex Legends og fortryde det hver gang. Så er han endelig begyndt at synke dage af sit liv i RPG’er, et par indiespil i ny og næ eller bare tabletop.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Analytiker: Xbox er ved at afvikle det fysiske spilsalg
Devolver Digital’s CEO træder af med øjeblikkelig virkning