Nyheder

Stellar Blade tyder på at blive et fyldigt spil

Foto: ONE Esports

Af Kasper Pedersen
10 april, 2024

Længden afhænger af om du gør alt i spillet

Stellar Blade er efterhånden en titel der får masser af opmærksomhed, særligt fra PlayStations egen YouTube-kanal der er begyndt at lave små kortfilm over spillets karakterer. Det er da heller ikke længe siden, at vi fik en demo til titlen, der virkelig præciserede, hvilken slags spil der var tale om.

I et interview med spiludvikleren Shift Up’s CEO, Kim Hyeong-tae og Technical Director, Lee Dong-gi, får vi lidt mere information angående spillets længde og indhold. Der bliver endda spurgt ind til grunden bag spillets forsinkelse, der oprindeligt blev sat til en udgivelse i 2023, der så blev ændret til 2024.

Interviewer: Jeg kan forstå, at grunden til udskydelsen af spillet (red: Stellar Blade) skyldes problemer med mængden af indhold, som blev påpeget under Sony’s inspektion? Jeg er nysgerrig på at høre, hvilket indhold blev tilføjet for at forbedre dette, og hvordan det påvirker spiltiden?

CEO (Kim Hyeong-tae): Det er ikke fordi der blev fundet nogle problemer under inspektionen, men udgivelsen blev forsinket grundet en polerings process. Spiltiden forventes at være omkring de 25 timer for historien, og omkring 30-50 timer hvis man vil samle alt i spillet.

Interview foretaget af Ruliweb på koreansk og oversat.

Interviewet (der er temmelig langt)fortsætter med en diskussion omkring spillets mange gameplaymekanismer, og lidt omkring historien, som man også kan få et indtryk af i demoen.

Om hvorvidt spillet formår at løsrive sig fra sit noget tvivlsomme ry som “numsespillet”, er stadig op til debat. Men det ser ud til at have en god portion indhold, hvis interviewet er noget at gå efter. Resten må vi vente og se til det udkommer den 26. april på PlayStation 5.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk