Anmeldelse

Suicide Squad: Kill the Justice League-anmeldelse – Et bombastisk actionfyldt rod 

Foto: Lasse Rasmussen

Af Lasse Rasmussen
3 februar, 2024

Udviklerne bag kritikker-darlingerne, Batman: Arkham-trilogien, Rocksteady Studios, har ikke haft det nemt med deres kommende live-service tredjepersons looter shooter, Suicide Squad: Kill the Justice League. Spillet er blevet udskudt op til flere gange og har modtaget stor kritik op til udgivelsen. Men er det virkelig så slemt?

Jeg har som mange andre været ekstremt skeptisk overfor Suicide Squad: Kill the Justice League. Batman Arkham-serien er nogle af de bedste superhelte-spil med mørke fortællinger, brutale scenarier og en smuk verden at gå på opdagelse i som selveste Batman. Men med Suicide Squad har Rocksteady vendt det hele på hovedet. Nu spiller vi som skurkene, og skal ud at jage de helte, vi normalt holder så meget af. Oven i det markante spring væk fra, hvad vi normalt kender Rocksteady for, gjorde de os opmærksomme på, at dette ikke var et “normalt” singleplayer spil, som de normalt laver. Spillet skal opdateres i flere år og er derved blevet et “Game-as-a-service” spil.  

Spillet foregår i det samme univers som deres tidligere Arkham-spil, hvilket har gjort mange utilfredse. Tonen og den generelle stil minder ikke om deres tidligere titler, og blandingen med online funktioner gjorde det ikke bedre for folk. 

Jeg er gået ind til dette spil med en vis skepsis. Men samtidig har jeg også glædet mig. Jeg vil give det en fair chance, og ikke sige nej til det uden selv have haft det i hænderne. Det foregår i Arkham-universet, så der må da være noget for fans af de spil? 

Kill the Justice League 

Som titlen anslår, så er det også målet for historien i spillet. Jeg må sige, at historien faktisk ikke er så skidt, som jeg havde forventet. Du spiller som “Task Force X”, bedre kendt som “Suicide Squad”, der bliver udvalgt til at redde Metropolis fra en invasion af skurken, Brainiac. Men alt er ikke, som det normalt er. Justice League er ikke ude og redde beboerne i byen – nej, de slår dem ihjel. Brainiac har hjernevasket vores helte, og især Batman stak ud i dette tilfælde, fordi han normalt ikke dræber nogen. Her er han en koldblodig morder, som især bruger sine batarangs til at dræbe civile. Underligt nok bliver Aquaman og Cyborg glemt, og er ikke en del af historien. 

Wonder Woman er det eneste medlem af Justice League, der ikke er blevet hjernevasket, og hende støder man på op til flere gange med gode udvekslinger. Hun var den karakter, jeg var mest interesseret i gennem hele spillets historie. Jeg synes faktisk, at hun er en bedre Wonder Woman, end hvad Zack Snyder har gjort hende til i sine film. Generelt har spillet en god humor og velskrevne sekvenser. Igen en overraskelse jeg ikke havde forventet. Dog kan Harley Quinn til tider være en øretæve med en skinger stemme, som passer til hende, men samtidig kan være et irritationsmoment. 

Detaljerne i ansigterne kan være imponerende til tider. Foto: Lasse Rasmussen / Suicide Squad: Kill the Justice League

Rejsen i Metropolis 

Alle fire medlemmer af Suicide Squad har hver deres unikke evner til at begive sig rundt i storbyen Metropolis. Deadshot har sin jetpack, King Shark bruger sine halvguds evner til at hoppe højt, Captain Boomerang bruger sine Bommerang til at bevæge sig ekstremt hurtigt ligesom The Flash, og Harley Quinn bruger sin gribekrog ligesom Batman gør i Arkham-spillene til at svæve sig rundt. Gameplayet fungerer grundlæggende fint, og føles godt når man har sat sig ind i det. I starten var det frustrerende, og til tider ikke sjovt, fordi der foregik mange ting på én gang, samt de mange mekanismer kan være forvirrende. Der er også mange ting at holde styr på i kampene. Der er forskellige kombinationer af knapper, man kan trykke på for at nedlægge fjenderne, som man lige skal vænne sig til.  

Generelt er styringen samt kampsystemet ret kludret, rodet og bestemt ikke noget, alle vil bryde sig om. Hvis man havde forventet mere af det, vi har set fra Rocksteady i deres tidligere spil, så bliver man slemt skuffet. Når det går amok, så går det virkelig kaotisk amok. Der er rigtig meget kamp, som man skal være vågen i, da meget af det skal gå ekstremt hurtigt. Der er flere gange, hvor der simpelthen sker så meget, at jeg blev overrumplet af eksplosioner, skud og slag på samme tid.  

Det ses tydeligt, at vores helte ikke er, som de normalt er. Foto: Lasse Rasmussen / Suicide Squad: Kill the Justice League

For meget på skærmen 

Jeg bliver her nødt til at nævne spillets UI (user interface). Der er til tider alt for meget på ens skærm, især i begyndelsen. Det forvirrer én og kan ødelægge oplevelsen af spillet. Da jeg begyndte at forstå og lære de forskellige kombinationer, samt den generelle styring af karakterernes move-set, slog jeg det meste, af det der var på skærmen, fra. Mange gange kommer der stadig tips på skærmen med ting, man lærte i den første time af spillet. Jeg vil råde alle til at slå det fra. Jeg vil også foreslå at udvide kameradistancen, så man ikke er alt for tæt på ens karakter, der ikke er særlig nødvendigt at have i fokus hele tiden. 

De største problemer 

Jeg er overrasket over, at jeg ikke er mere negativ over for spillet, end jeg havde regnet med, på trods af, at jeg synes, det har nogle ret store problemer. Mit største problem er, at det skal foregå i det samme univers som Arkham-spillene. Der er ingen grund til, at det er sat i det samme univers, og så synes jeg, at de ødelægger det ret meget for dem selv. Især Batman som bliver spillet af den legendariske Kevin Conroy, som desværre gik bort i 2022. Uden at spolere noget så blev jeg decideret vred over nogle af de valg, der bliver truffet igennem spillet. Der sker også ting som ikke burde kunne lade sig gøre i DC universet, og som også er med til at ødelægge det.

En anden ting, der ødelægger spillet for mig, er den vej, de er gået med. Det er et live-service spil med et kommende battle-pass, samt en in-game store, hvor man kan købe skins og emotes. Jeg er glad for, at historien er så stor som den nu er, men det man laver i missionerne, er det samme man laver, når man er færdig. Man kan tydeligt mærke, at de vil have man skal spille det for evigt og om og om igen. Missionsstrukturen er simpel og nem at forstå, men når man skal lave det samme hele tiden, så bliver det alt for repetitivt og kedeligt. Det lidt ligesom Diablo; man kan spille konstant og får konstant nyt og bedre gear, det kan jeg personligt ikke holde ud i mere end et par timer. 

Brainiac nyder godt af sine hjernevaskede superhelte såsom Green Lantern. Foto: Lasse Rasmussen / Suicide Squad: Kill the Justice League

Konklusion 

Suicide Squad: Kill the Justice League er ikke det trainwreck, som internettet vil have dig til at tro. Spillet har en interessant historie med gode udvekslinger mellem karaktererne og sjove momenter. Spillets gameplay fungerer fint, når man lærer det at kende, og det samme gælder dets gunplay. Desværre lider det af repetitiv missionsstruktur, de samme fjender igennem hele historien og i endgame, samt en øv måde at bruge Arkham-universet på. Det er helt igennem en middelmådig oplevelse og en klassisk looter shooter på mange måder. Jeg synes, hverken det er godt eller dårligt. Men jeg vender nok tilbage når der kommer nyt indhold for at se, om de gør det bedre eller om det bare bliver mere af det samme.  

Det gør mig så ondt, at dette er Kevin Conroys sidste store præstation som Batman, sat i Arkham-universet. Conroy præsterer ellers godt og har en hel spilsektion dedikeret til ham i spillet.

Hvil i fred, Conroy. 

Udvikler: Rocksteady Studios

Genre: Third-person shooter, action

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), Xbox Series X|S og PC

Lasse Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk