Anmeldelse

Pepper Grinder-anmeldelse – Hurtig at kværne sig igennem

Foto: Devolver Digital

Af Emil Øgaard
1 april, 2024

En stærk platformer til en knap så pebret pris

“Det er et spil, jeg er sikker på kommer til at score godt, når det en dag udkommer.”

Sådan skrev jeg meget optimistisk om Pepper Grinder, efter jeg havde prøvet demoen til februar-udgaven af Steam Next Fest. Spillet mindede mig om de fremragende platformsspil, Celeste og Ori and the Will of the Wisp. Særligt sidstnævnte, hvor sandgravningsmekanikken er den, som Pepper Grinder er bygget op omkring.

Er jeg så ligeså optimistisk efter at have kværnet mig igennem spillet?

Kværn dig igennem isflager, der langsomt falder ned. Foto: Devolver Digital

Et kort grind

I Pepper Grinder starter man på en strand med et forlist skib, hvor en flok narhval-lignende monstre har stjålet en kiste med en masse ædelsten og brillanter for næsen af dig. Din karakter, Pepper, vælger at følge efter dem men bliver stoppet igen, da hun skal krydse en træbro, der bliver hakket i stykker – ren Indiana Jones-style.

Inden Pepper lander på jorden, griber hun fat i et kæmpe bor, der kommer til at blive hendes go-to-værktøj i dette spil. Det er nu dit lod som Pepper at finde lederen af narhval-monstrene og tage alle de lækre skatte tilbage til dit skib… eller noget. Pepper Grinder forklarer aldrig helt, hvorfor du skal bore i timevis for til sidst at klare lederen. Lidt en skam.

Med boret skal man kværne sig igennem forskellige overflader såsom sand, sne, magma og vand. Det hele føles ens at bore sig igennem, hvor den største forskel er miljøet omkring. Når man borer sig igennem magma er der en masse lava, man skal undgå, mens der i snebanerne er isblokke, der blokerer vejen for dig. Her får du Donkey Kong Country-lignene kanoner til at skyde dig igennem isen.

Det største højdepunkt – og det fedeste element – er flowet i spillet. Det er et spil, der er nemt at styre, men svær at mestre.

På et tidspunkt får man en gribeklo, man kan bruge til at svinge rundt bestemte steder i banerne. Det tilføjer en ekstra dimension til gameplayet, selvom det nogle gange kræver det, at man svinger en bestemt retning før man kan progressere. Det sætter nogle krav til præcisionen og timingen af dine skills, hvilket kan være svære at efterkomme

Pepper Grinder tager lidt over 4 timer at gennemføre. På sin vis er det en okay længde, da spillet ikke kan bære mere. Hvis det skulle have været længere, skulle historien have været mere udpenslet.

Det kan gå hedt for sig i lava-banerne. Foto: Devolver Digital

Når kværnen går i baglås

Hver bane tager omkring 5 minutter at klare, hvor de slutter af som i Super Mario-spillene med, at du skal hejse et flag. Ved hver af de fire zoner afslutter man med en boss-kamp. Sværhedsgraden kan godt være udfordrende for spillere, der ikke er vant til platformere. Jeg skulle prøve et par gange før jeg forstod, hvad jeg egentligt skulle, og dernæst perfektionere den strategi, så jeg kunne triumfere.

Musikken er meget boppet med klare referencer til drum’n’bass-genren og fusionsjazz. Det går meget fint hånd i hånd med den spraglede og kantede artsyle. Det er et spil med fart på, og det samme kan man sige om musikken. Det er ikke ligeså ikonisk som Lena Raines soundtrack til Celeste, men lidt kan også gøre det.

Teknisk set spiller det ret godt. Den største bug jeg havde var, at den sidste boss glitchede ud, så han bare stod stille. Så for mig var han ret nem at klare, desværre.

Kanonerne minder om dem i Donkey Kong Country. Foto: Devolver Digital

Det største minus ved det tekniske er, at hitboxene er svære at gøre sig klog på. I Pepper Grinder har man kun fire liv, og mister man alle starter man ved sidste checkpoint. Og de checkpoints kan godt være placeret langt fra hinanden.

Nogle fjender har et våben, der rammer én nærmest uagtet, hvor man står placeret. Sådan føles det, og det ledte til en masse frustrerende øjeblikke. Fjende-gameplayet var derfor klart det svageste element i Pepper Grinder.

Til sidst vil jeg nævne den danske vinkel. Dem der har stået for PC- og konsol-porten af Pepper Grinder er viborgensiske MP2 Games. Det har de gjort et rigtigt fint stykke arbejde med. Det eneste problem jeg oplevede var, som sagt, da den sidste boss glitchede.

Man skal være vaks, hvis man skal have fat i gribekloen. Foto: Devolver Digital

Konklusion

Pepper Grinder er en solid, men kort platformer, der dyrker sit ophav, men prøver også at være sin egen. Det lykkes med at være sin egen, men på bekostning af, at det begår sine egne fejl. Den manglende historie og de til tider uretfærdige hitboxe gør, at min spiloplevelse ikke blev helt så god, som jeg havde håbet på.

Det som spillet gør godt, gør den dog fremragende. Derfor ender det også med at blive en relativt positiv oplevelse. Jeg ser meget frem til det næste projekt soloudvikleren, Ahr Ech, finder på. Basen for spillet er nemlig god. Hvis de kan bygge videre på fundamentet og finpudse det, der ikke fungerer, kan de nå langt.


Udvikler/Udgiver: Ahr Ech / Devolver Digital

Genre: Platformer

Platform: Nintendo Switch og PC (anmeldt på)


Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.





© Copyright - arkaden.dk