Nyheder

Skal spilbranchen overhovedet have statsstøtte?

Gerda: A Flame in Winter

Mest læste

Af Anders Friis
22 november, 2023

Spilbranchen eksporterer for fire gange mere end filmbranchen, så hvorfor skal spilbranchen overhovedet have statsstøtte?

I sidste uge offentliggjorde regeringen, SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet en ny filmaftale.

Aftalen betyder, at der årligt over de næste fire år, uddeles 622 mio. kr. om året i statsstøtte til dansk film. Til sammenligning betyder aftalen, at der årligt uddeles 15 mio. kr. i statsstøtte til digitale spil.

I august blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne afsat i alt 33,8 mio. kr. over de næste fire år til etableringen af et spilinstitut.

Vi har spurgt spilforskeren Emil Hammar, postdoc på Det Kongelige Akademi om, hvorfor der er så stor forskel på statsstøtten til filmbranchen og spilbranchen?

I første omgang starter Emil Hammar med at slå fast, at det er meget positivt, at der er blevet etableret et spilinstitut, der fremover kommer til at stå for tildelingen af statsstøtte til spil.

– Tidligere var det Filminstituttet der foretog tildelingen af statsstøtten på spilområdet, men nu får vi et spilinstitut i Danmark, hvilket jeg ser som første skridt på vejen imod bedre vilkår for spilindustrien i Danmark.

Emil Hammar, podstdoc på Det Kongelige Akademi.

Hvorfor har spilbranchen brug for statsstøtte?

I en artikel i forbindelse med filmaftalen i sidste uge, beskrev vi her på Arkaden, at danske spilproducenter omsætter for næsten 50 % mere end filmproducenterne, og når det kommer til eksport, så eksporterer spilbranchen for fire gange så meget. Man kan derfor stille spørgsmålet; er det overhovedet nødvendigt med statsstøtte til spilbranchen?

– På trods af at spilbranchen tjener utroligt mange penge, så er størstedelen af omsætningen drevet af få spilvirksomheder, fordi computerspil er meget hitbaserede. Det vil sige at selvom spilbranchen klarer sig utrolig godt, så mangler der stadigvæk nogle ordentlige rammevilkår for mindre virksomheder til netop, at opnå endnu flere succeser på internationalt plan, fortæller Emil Hammar, og fortsætter:

– Når vi går et trin ned fra de etablerede succeser og ned til det, der populært kaldes vækstlaget, så er der behov for statsstøtte til at minimere risici og derved øge investeringspotentialet. Det er også i vækstlaget man finder spil, hvor der er plads til en national kulturel fortælling.

Et eksempel på et dansk spil, der har modtaget statsstøtte, er PortaPlays Gerda: A Flame in Winter.  

PortaPlays kreative direktør, Hans Von Knuth Skovfoged, fortæller om processen i forbindelse med tildelingen af statsstøtte:

– Processen gik egentlig ganske fint, men Gerda: A Flame in Winter er også et spil, der rammer kriterierne for statsstøtte, fordi det er en dansk fortælling, som er delvist baseret på mine bedsteforældres historie under 2. Verdenskrig.

Statsstøtten udgjorde 20 % af budgettet til Gerda: A Flame in Winter, og spillet ville ikke være blevet udviklet, hvis der ikke var givet statsstøtte.

– Danske kulturbærende spil, som Gerda, er ikke rentable uden statsstøtte, og vi har tidligere måtte opgive spilprojekter, fordi vi ikke fik statsstøtte, fortæller Hans Von Knuth Skovfoged og uddyber:

– På den måde er spilbranchens kulturbærende del ikke meget anderledes end den danske filmbranche, der heller ikke ville overleve uden statsstøtte.

Hans Von Knut Skovfoged, kreativ direktør PortaPlay.

Kommerciel støtte eller kulturel støtte?

Både Hans Von Knuth Skovfoged og Emil Hammar hæfter sig begge ved nødvendigheden af en sondring mellem kulturel støtte og kommerciel støtte til spilbranchen i fremtiden.

– Der er et kæmpe uudnyttet potentiale for eksport af spil, når vi sammenligner os med vores nabolande. Danmark eksporterer væsentligt mindre end Sverige og Finland, men dog mere end Norge, fortæller Emil Hammar og forklarer den mindre eksport:

– Baggrunden er blandt andet, at området historisk set har været forsømt politisk. Samtidig med at de nuværende kommercielle støtterammer i EIFO (tidligere Vækstfonden) ikke passer helt til spilbranchen, men jeg er sikker på, at det bliver bedre med etableringen af det kommende Spilinstitut.

På samme måde fortæller Hans Von Knuth Skovfoged:

– Jeg har i mange år været fortaler for en todelt støtteordning, hvor der sondres mellem kommerciel støtte og kulturel støtte, hvilket jeg kan se, at der også lægges op til i den nye aftale.

Udover tabte eksportindtægter, så argumenterer Emil Hammar for statsstøtte til spilbranchen, fordi vi i Danmark har talenterne, men de brænder ud.

– Folk forlader branchen når de er omkring 40 år, pga. relativt lav løn i forhold til andre brancher i techindustrien, der samtidig kan tilbyde arbejdstider, der passer bedre til medarbejdere med børn. Spilbranchen taber med andre ord talent og erfaring, forklarer Emil Hammar og fortsætter.

– Men igennem mere støtte og professionalisering på linje med film, og andre danske kulturudtryk, så kunne spiludviklernes arbejdsvilkår forbedres, og derved spilindustriens bæredygtighed. Med andre ord, så har vi en spilbranche i Danmark, der klarer sig supergodt på trods af de svage rammebetingelser, men det kan blive bedre. Og det tror jeg også, at det bliver med det kommende Spilinstitut.

Anders Friis – Skribent & Anmelder

Halvgammel og halvsur gamer med en stor svaghed for PC-, strategi- og RPG-spil. Er af den klare overbevisning der ikke er lavet god musik, film eller serier siden 2004, og der generelt er et overdrevent forbrug af farver og larm i alt for mange af nutidens spil




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Black Friday nærmer sig – Her er de bedste spil, der er gået “helt...
Sony i massesøgsmål, erstatning på næsten 8 milliarder dollars